Sommerferie – der skal man da ikke nedtrappe sin rygning, eller skal man?

Udgivet den 14. juni 2021 af smooff

Et succesfuldt rygestop kræver flere ting. Den allervigtigste forudsætning er, at du som ryger er topmotiveret for at stoppe. Hvis du ikke er topmotiveret, så er det meget tæt på, at vi siger, at du skal lade være, men også kun tæt på.

Ethvert forsøg på at kvitte cigaretterne, også dem som mislykkes, giver dig som ryger værdifuld viden. Det kan være om metoden, eller erfaring med hvilke cigaretter, der er vane, og hvilke der nødvendige, eller bare indsigt i hvordan du reagerer, når trangen melder sig.

Det mentale overskud

Udover selve motivationen for rygestoppet, så kræver det også et mentalt ”overskud”, og det har du typisk mere af i din sommerferie – så det er måske ikke så tosset, som det umiddelbart lyder.

Om du planlægger selve rygestoppet til at være i din sommerferie, eller det er her, du begynder nedtrapningen til dit rygestop, så er sommerferien et oplagt tidspunkt.

Hvorfor er nedtrapning en god ide?

Man kan sige, at nedtrapning er træning, og rygestoppet er kampen. Og du vil heller ikke spille kamp uden at have trænet – i hvert fald bare lidt. Sundhedsstyrelsen siger også i sin Rygestop-guide, at nedtrapning er en god ide op til dit egentlige rygestop.

Forskning

Forskere fra Holland (Wageningen University og University of Amsterdam) har i 2012 udviklet en matematisk model, der taler for at trappe ned inden selve rygestoppet. I 2015 har forskere fra Københavns Universitet undersøgt hvordan hjernen reagere under et rygestop (”kold tyrker”) og også her, har deres arbejde vist at hvis man nedtrapper inden sit rygestop, så bliver kampen lettere.

4 filtre i 4 uger

Med Smooff Rygestop er du nedtrappet efter 4 uger. Det vil sige, at den fysiske afhængighed er væk, eller som minimum kraftigt reduceret. Alt sammen imens du har røget normalt i perioden. Rigtig mange oplever i løbet af de 4 uger, at de også ryger færre cigaretter end hidtil, og det er egentlig bare en bonus, som vil gøre selve rygestoppet nemmere.

Vores 3 bedste råd til et succesfuldt rygestop om sommeren

Alkohol – Det påvirker ikke filtrets funktion, at du drikker alkohol. Du vil stadig få mindre røg og nikotin ind i kroppen, men mange har en tendens til at ryge mere, når der indtages alkohol. Så ikke et forbud herfra, men vær opmærksom.

Brug filtre – Filtrene er nemme at have med, enten i cigaretpakken eller i lommen, så brug dem hver gang du ryger.

Gåtur – Forhåbentlig er vejret godt i din sommerferie, så prøv at udskifte cigaretten med en gåtur. Den typiske periode hvor trangen er stærkest, varer normalt kun 5 minutter. Så tag en gåtur på 5 til 10 minutter og vent med at tage cigaretten, til du kommer hjem igen, hvis du overhovedet vil have den, når du er tilbage.

Når du kommer tilbage på arbejdet efter ferien, så kommer hverdagen snigende igen, og her har du sikkert også nogle vaner, som du skal have gjort op med, men de er nemmere at håndtere, når du er sluppet af med den fysiske afhængighed.

Vil du vide mere om Smooff Rygestop, så kan du læse og købe her.

God sommer,

Team Smooff

Del indlæg