Smooff Smoking Cessation
smooff-hand
filter-og-holder-i-pakke
Smooff Smoking Cessation
smooff-hand
filter-og-holder-i-pakke

Smooff Rygestop

348 DKK 297 DKK

Smooff Rygestop er til dig der ønsker at stoppe med at ryge. Produktet er dansk og helt uden medicin eller nikotin. 4 diskrete rygestopfiltre med forskellige filterstyrker sættes på cigaretten når du ryger. Hvert filter anvendes i 7 dage og efter 28 dage stopper du rygningen.

Filtrene nedtrapper din rygning gradvist – alt mens du gør dig mentalt klar til at kvitte smøgerne på din planlagte rygestopdag om præcis 28 dage. I stedet for at skulle klare nikotinabstinenser og fjerne alle cigaretter og rygevaner på én gang – hjælper Smooff dig med at klare udfordringerne løbende og i små bidder. Herved bliver det alt i alt lettere for dig at blive røgfri.

At blive røgfri er udfordrende uanset metode. For at lykkes bør du således være motiveret, beslutsom og bevidst om, hvorfor du ønsker at stoppe med at ryge. Du får også lettere succes med dit rygestop, hvis du får støtte og hjælp undervejs.

Til Smooff Rygestop medfølger der derfor en udførlig vejledning, der guider dig gennem dit rygestop indtil dit mål er nået. Efter du er blevet røgfri er der hjælp til, hvordan du kan forblive røgfri. Et motivationskort minder dig om dine personlige årsager til dit rygestop og giver dig gode råd undervejs.

Smooff filtrene er brugervenlige og kan medtages på den næste cigaret i cigaretpakken eller på den medfølgende filterholder, der også kan anvendes mellem fingrene ved rygetrang.

NB: Filtrene er kun designet til købte filtercigaretter af ”normal” størrelse (ikke hjemmerullede). Erstat og køb evt. filtercigaretter til Smooff Rygestop på 28 dage.

Varenummer: Smooff-smoking-cessation Kategori:

SÅDAN VIRKER SMOOFF RYGESTOP

ER SMOOFF DET RETTE VALG FOR MIG?

Smooff Rygestop kan anvendes af alle type rygere men er et godt valg for dig:

– Der ønsker hjælp og støtte til dit rygestop uden brug af medicin eller nikotin
– Der ønsker at nedtrappe og stoppe rygningen mens du ryger
– Der har prøvet andre rygestop-metoder uden held – her får du en ny chance
– Der er ryger og har diabetes – jf. at produktet er uden risiko for nikotinafhængighed

DOKUMENTATION

Smooff Rygestop er en klinisk dokumenteret metode til rygestop – bl.a. anvendt i USA. Vi ser en meget høj succesrate og har hjulpet flere tusinde danske rygere til et røgfrit liv. Apoteket Trianglen har f.eks. udført et spændende rygestopforsøg med Smooff Rygestop, hvor uhørt mange blev røgfrie. Læs kommentarer og oplevelser i artiklen fra Østerbro avis her.

Læs flere kundeoplevelser her.

Smooff filteret er dansk designet, diskret og fremstillet i godkendt plastmateriale. Det fungerer ved, at blande røgen og nikotinen fra cigaretten med atmosfærisk luft samtidig med, at der opsamles små mængder røg inde i filteret. Alle filtre er målt i laboratorium for gennemgang af røg og nikotin. Når du ryger på normal vis indtager du f.eks. ca. 78 % nikotin ved anvendelse af filter 1 og kun 14 % nikotin ved anvendelse af filter 4. Du indtager også mindre røg, f.eks. kun 19 % røg med filter 4. Som ekstra gevinst undgår du at få gule negle og fingre når du bruger Smooff filteret.

NB: Bemærk at Smooff filteret altid skal drejes på cigaretfilteret når det sættes på cigaretten.

Her kan du hente og se indholdet af produktets vejledning. 

HJÆLPEMIDLER TIL RYGESTOP

Her sammenlignes Smooff Rygestop med andre hjælpemidler.

billede1

GEVINSTER VED DIT RYGESTOP

Der er mange positive gevinster ved at kvitte cigaretterne. F.eks. gennemgår din krop flere helbredende faser. Efter:

–   20 minutter bliver blodtryk og puls normal
–   24 timer er risikoen for en blodprop mindre og lungerne begynder at rense sig selv
–   3 døgn – 12 måneder. Du får bedre søvn og lettere vejrtrækning og frugtbarheden bedres
–   1 – 2 år. Risikoen for en blodprop er halveret
–   5 år. Risikoen for flere kræftformer er halveret
–   10 – 15 år. Risikoen for en blodprop er den samme som for en ikke-ryger

Eksempler på andre fantastiske gevinster:

–   Din ansigtshud genopbygger sig selv og bliver pænere og sundere
–   Du får en bedre smags- og lugtesans og kan nu nyde maden endnu mere
–   Dine tænder og fingre bliver pænere

Start dit rygestop allerede i dag!

SÅ MANGE PENGE SPARER DU

Tænk nærmere over, hvor mange penge du sparer ved et rygestop. Ryger du f.eks. 20 almindelige filtercigaretter om dagen koster det dig ca. 40 kr. pr. dag. Efter du har kvittet cigaretterne sparer du således hele 14.600 kr. om året.

Med Smooff Rygestop kan du være røgfri om 28 dage. Når du har været røgfri i ca. 8 dage er Smooff tilbagebetalt med de penge du ellers ville have brugt på cigaretter.

Forkæl dig selv når du er lykkedes med at blive røgfri. Tag i biografen, gå ud at spise med familie eller venner eller køb noget godt til dig selv som du længe har ønsket dig – du har fortjent det.

PAS PÅ VÆGTEN

En vægtøgning hører desværre ikke til sjældenhederne når man holder op med at ryge. De fleste oplever at vægten stiger med ca. 10 % af deres normale kropsvægt.

Derfor har vi i samarbejde med kost- og ernæringsekspert Lene Hansson, udarbejdet en komplet Smooff Kostplan til dig der er bange for at tage på i vægt i forbindelse med dit rygestop.

Køb kostplanen her.

RYGESTOP PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Har du mulighed for, at få hjælp til dit rygestop på din arbejdsplads? Tal med den ansvarlige for rygestop i din virksomhed.

Med Smooff sparer virksomheden momsen og vi kan tilbyde en unik rygestop-garanti løsning, dvs. RYGESTOP ELLER PENGENE RETUR!

Læs mere her