Kunderne siger

Vi modtager meget gerne historier fra alle jer, der er blevet røgfrie med Smooff og som gerne vil dele oplevelsen med andre. Nogle ønsker et rygestop uden medicin – andre ønsker at bevare rygningen undervejs i deres rygestop. Nogle har forsøgt sig med andre rygestopmetoder, men uden held. Læs historierne herunder.

Nyhed – Apoteket Trianglen har netop afsluttet et spændende rygestopforsøg. Her blev uhørt mange røgfrie med Smooff – RESULTATERNE VISTE AT HVER ANDEN RYGER BLEV RØGFRI. Læs kommentarer og oplevelser i artiklen fra Østerbro avis (uge 27, 2017) her.

Har du en succeshistorie – så skriv en mail til os her.

“Jeg røg 20-25 cigaretter om dagen i 24 år før jeg stoppede med at ryge. Jeg havde forsøgt mig med alle mulige rygestopprodukter, men havde ikke held med at stoppe – jeg blev også syg af det! 

Jeg valgte at prøve Smooff, efter at have fået anbefalet det af apoteket. Smooff gav mig en super god oplevelse med mit rygestop, jeg mærkede ikke at jeg stille og roligt nedtrappede mit nikotinbehov. 

Det bedste ved Smooff var helt klart at jeg stadig kunne ryge – jeg vil klart anbefale det til andre og har allerede gjort det til flere.

I dag er jeg stadig røgfri, tusind tak Smooff!”

Annika Helvig, 40 år

“Jeg har røget både pibe og cigaretter siden jeg var 15 år, men i dag er jeg røgfri. Jeg forsøgte mig forgæves med kolde tyrkere, men kunne ikke fastholde mit rygestop. Jeg fik anbefalet Smooff, og besluttede mig for at give det et forsøg – dette viste sig at være en god beslutning!

Smooff er lidt af et columbusæg for mig, jeg vil absolut anbefale det til andre da jeg stadigvæk er røgfri den dag i dag.

Det er mærkeligt at det virker, men det gør det altså!”

Finn Schartau, 79 år

“Før jeg stoppede med at ryge, røg jeg mellem 5-10 cigaretter om dagen i godt og vel 24 år. Før jeg startede med Smooff var jeg af egen vilje trappet ned fra et større forbrug af cigaretter, men jeg manglede det sidste for at stoppe helt. Derfor startede jeg på Smooff, hvor jeg fik det ekstra skub jeg havde behov for til at kvitte cigaretterne fuldstændig – på en afstressende måde. 

Det bedste ved Smooff filtrene var klart den måde de nedsatte mit nikotinindtag, mens jeg røg, frem for at jeg skulle til at blive afhængig af et andet nikotinerstatningsprodukt. 

Den dag i dag er jeg fortsat røgfri.”

Gry O. Johansen, 38 år

“Jeg røg normalt 5-6 cigaretter om dagen i ca. 4 år. Så jeg betragtede ikke mig selv som en storryger. På trods af dette, havde jeg alligevel virkelig svært ved at smide cigaretterne fra mig. 

Jeg forsøgte mig med adskillige “kolde tyrkere”, men havde ikke det sidste der skulle til for at stoppe helt. Jeg forsøgte mig med Smooff fordi jeg godt kunne lide tanken om en gradvis nedtrapning, selvom jeg ikke røg mange cigaretter om dagen. Jeg kørte på med programmet i 28 dage over sommeren (juni-juli) og det lykkedes mig rent faktisk at blive røgfri! 

Jeg har forsat ikke røget siden jeg afsluttede programmet, jeg vil bestemt anbefale det til andre.” 

Susy Gal, 34 år

”Jeg har normalt røget omkring 10-20 cigaretter om dagen før jeg stoppede med Smooff. Jeg har forsøgt mig to gange over de sidste fire år med hhv. plastre og uden hjælpemidler. Begge gange begyndte jeg igen inden for 14 dage.

Jeg forsøgte med Smooff, da idéen om et nedtrapningssystem tiltalte mig. Det gav mig mulighed for at vænne mig til tanken, og forberede både min krop og min hjerne på rygestoppet.

Det bedste ved Smooff var helt klart at man automatisk skar ned på forbruget af cigaretter undervejs i forløbet, hvilket gjorde det meget nemmere at kvitte cigaretterne helt på dag 28.

Smooff kan klart anbefales herfra!”

Henrijette Lindholm, 32 år